5. Den statslige sektor
Den statslige sektor afholdt i 2021 udgifter for 1.386 mio. kr. i og ved Grønland. Udgifterne i den statslige sektor er dermed steget med 2,2 pct. ift. 2020, hvor de samlede udgifter androg 1.356 mio. kr.
I figur 5.1 fordeles udgifterne i den statslige sektor i 2021 efter den funktionelle fordeling.
Figur 5.1
Funktionel fordeling af udgifter i den statslige sektor 2021

Kilde: https://bank.stat.gl/OFDFUNK
Opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed er det største indsatsområde for den statslige sektor. Det drejer sig om politi, retsvæsen samt fængsler og anstalter. I 2021 udgjorde udgifterne til offentlig orden og sikkerhed 953 mio. kr. svarende til 68,8 pct. af de samlede udgifter i den statslige sektor.
Forsvaret er den statslige sektors anden store udgiftspost. Forsvaret omfatter Arktisk Kommando, Slædepatruljen Sirius og Beredskabsstyrelsen. Udgifter til forsvaret udgjorde 294 mio. kr. i 2021, hvilket er et stigning på 17,2 pct. ift. 2020. Udgifter til forsvaret udgjorde dermed 21,2 pct. af de samlede udgifter i den statslige sektor.
Generelle offentlige tjenester omfatter Søfartsstyrelsen, Rigsombuddet samt grundforskning bl.a. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS). Udgifterne til generelle offentlige tjenester udgjorde 43 mio. kr. i 2021, hvilket svarer til 3,1 pct. af de samlede udgifter i den statslige sektor.
Den statslige sektors udgifter består primært af konsum i form af lønninger samt forbrug i produktionen. Den realøkonomiske fordeling af indtægterne beregnes residualt, idet den statslige sektor antages at være direkte dækket af den danske stat.